Gravid og Min baby: Til kommende og nybagte forældre

Download i App Store
Produkt:
App-udvikling
Udgivet:
Februar 2015

Gravid er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Jordemoderforeningen og Sundhedsstyrelsen og med støtte fra Trygfonden. iRoots har stået for den tekniske udvikling af appen i samarbejde med designbureauet, ajukreizi, der har udformet den nye, iOS 8-tilpassede brugergrænseflade.

Gravid er appen til kvinder, der venter sig et barn. Lige fra første uge i graviditeten kan brugeren få leveret indhold lige fra artikler, udstyrslister, videoøvelser til påmindelser om vigtige aftaler med lægen og jordemoderen. Indholdet kan nemt filtreres, så det kun er det allermest relevante, brugeren får vist.

I appen er der også en dagbog, hvor den gravide kan lægge billeder og nedfælde sine tanker i hverdagen om det at være gravid og om mavens udvikling fra flad til struttende og stor. Når de 9 måneder er ved at være gået, bliver brugeren guidet videre til Min baby-appen. Hent Gravid via knappen til højre.

Min baby

Min baby er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Her har iRoots ligeledes stået for udviklingen, mens ajukreizi har designet appen.

Min baby er en app, der følger barnets udvikling det første år. Appens indhold tilpasser sig barnets alder, så brugeren altid får serveret de mest relevante artikler og påmindelser om undersøgelser i forhold til barnets alder.

Min baby indeholder et leksikon med artikler om alt fra amning og flaske, gråd og søvn til babypleje, leg, sikkerhed og mad, ligesom appen også kommer med en dagbog til hverdagens små mindeværdige historier.

Herudover er det muligt at finde de nærmeste baby- og ammevenlige steder og legepladser, hvilket kan være rigtig belejligt for en nybagt mor eller far, der er ude at gå tur med barnevognen, og der er også indbygget en white noise-knap, der afspiller en beroligende lyd, som barnet kan falde i søvn til. Hent Min baby her.

iOS Simulator Screen Shot 29 Jan 2015 15.18.41
iOS Simulator Screen Shot 30 Jan 2015 11.47.14
iOS Simulator Screen Shot 28 Jan 2015 16.15.01